Pilates

Pilates - en kombination af styrketræning og strækøvelser

Pilates er en time for dig, der ønsker at øge kropsbevidstheden gennem dynamisk bevægelighedstræning. Selve timen indeholder øvelser, der forbedrer din fleksibilitet og muskelstyrke, men også en bevidst vejrtrækning inspireret fra yoga. Øvelserne på Pilates udføres i et flow med få pauser, og du vil derfor blive udfordret på din udholdenhed og få sved på panden.

Kort fortalt er pilates en træningsform, der styrker og strækker både store og små muskler i kroppen. Målet er blandt andet at opnå en stærk kernemuskulatur, øget kropsbevidsthed og indre balance.

Træningsformen blev oprindeligt udviklet af Joseph Pilates i starten af 1900-tallet, men er sidenhen blevet videreudviklet og findes i flere variationer i dag. Øvelserne koncentrerer sig om at styrke de muskler, der understøtter rygsøjlen - mave- og rygmuskler. Træningen fokuserer især på at træne de skrå mavemuskler, hvilket giver stabilitet og smidighed og hjælper med at opnå en flad mave.

Medbring din egen træningsmåtte, hvis det ønskes.

Holdet udbydes i samarbejde med Sport & Fitness - læs mere her. 
Begrænset antal pladser - først til mølle.

Hold-info

Tidspunkt:
Torsdag kl. 18.00-19.00

Sted:
Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter, Vestre Ringvej 7, 8850 Bjerringbro, Loungen

Periode:
Fra uge 36-50 2024
BEMÆRK: Ingen træning uge 41 - 45 pga. en lang rejse.

Pris:
Kr. 400,-
Kontingent betales efter prøvetime - brug MobilePay tlf. 89904 eller bankoverførsel, reg. 9381 konto 10190436. Husk at skrive navn og holdnavn ved betaling.

> TILMELD DIG HER

Holdets instruktør

Iveta Madsen