Rend og hop 4 år - 0. klasse
Holdet for alle friske piger og drenge, der gerne vil springe, løbe, hoppe, danse, lege og fjolle!
I løbet af sæsonen skal vi igennem hele motorikmøllen, hvor børnene udfordres i spring, rytmisk gymnastik, dans og leg. Vi tonser derudaf og får sved på panden og står helst ikke for meget stille. Holdet byder på en masse forskellig bevægelse – vi giver den fuld gas på redskabsbaner, vi danser og vi styrker motorikken gennem sjove lege.
’Rend og hop’ er et hold, hvor børnene prøver at træne alene. Forældre er velkommen til at være i forgangen eller i omklædningsrummet under træningen.
Man kan også melde sig som ’forælder-hjælper’ på holdet og give en hånd med, når der skal laves redskabsbaner osv. Vi vil gerne skabe et aktivt hold med et godt fællesskab.
Vores målsætning er at styrke børnenes motorik og kropsbevidsthed gennem gymnastik og leg - og mindst lige så vigtigt: at have det sjovt sammen med vennerne!
Børnene viser, hvad de har lært til forårets opvisning, og der vil derfor komme en lille udgift til opvisningstøj/dragt. Vi sikrer en god kommunikation med forældre gennem hele sæsonen via holdets facebookgruppe.
Vi glæder os til at se en masse friske børn :-)
Hilsen instruktør-teamet
Om instruktørerne:
Stine har lavet gymnastik hele sit liv, og har undervist på lokale børne-, junior- og voksenhold. Hun har haft Rend og hop-holdet i flere sæsoner. Stine bor i Bjerringbro og arbejder til daglig arbejder med ejendomshandel og marketing.
Sarah har også lavet gymnastik i mange år, og har været instruktør i GGF på forskellige gymnastikhold i 6 år. Hun bor i Bjerringbro med sin kæreste og deres fælles søn på 4 år.
Til dagligt arbejder hun på Skovvænget i Bjerringbro.
Mie Padkjær, Thea Jessen, Ida Mølgård, Josefine Torp, Mille Dyhr og Isabella Jepsen er hjælpeinstruktører på holdet. Anine Horn er mini-hjælper på holdet.
Pia Gadensgaard er forældrehjælper.
Kontaktinfo:
Stine Torp, tlf. 20244133
Hold-info
Tidspunkt:
Tirsdag kl. 16.30-17.30
Sted:
Bjerringbro Skole, Koldskær 8, 8850 Bjerringbro
Periode:
Fra uge 36 2024 - uge 13 2025
Pris:
Kr. 650,-
Kontingent betales efter 4 prøvetimer - brug MobilePay tlf. 89904 eller bankoverførsel, reg. 9381 konto 10190436. Husk at skrive navn og holdnavn ved betaling.
(Brug barnets navn samt fødselsdag og forælderens e-mail ved tilmelding)
HUSK muligheden for at søge støtte til kontingent/dragt
'Børnenes Ven' er en fond, der yder økonomisk tilskud til børn og unge i Viborg Kommune.
Kontakt bestyrelsen på ggfgym@gmail.com, hvis vi skal søge støtte til dit barn.